Hvis du ikke har læst om normal "morder", så anbefales du at læse om det først før du læser videre her.

Læs om normal "morder"

Corona-edition består af flg. Elementer

  1. To lærere som har adgang til skolen. Lærer A og Lærer B.
  2. At alle deltagere, samt Lærer A er opkoblet på zoom
  3. En smartphone + lygte til Lærer A
  4. En computer til at være “vært” for alle deltagerne
  5. Morder-Udklædning (fx mørkt tøj + maske) til Lærer B.

Fremgangsmåde

  1. Opsæt 5 sedler på skolen med hver deres ord på. Gerne i hovedhøjde og nemt tilgængelige.
  2. Opret “meeting” på værtscomputeren (lav opsætning således at alle deltagere er “mutet” når de kommer ind, og at de ikke selv kan “unmute” sig selv)
  3. Lad alle deltagere “joine” (inklusiv Lærer A)
  4. Nu skal Lærer A bruge kameraet på bagsiden af sin telefon, sådan at alle andre ikke kan se Lærer A’s ansigt, men i stedet se, det han selv kan se foran sig.
  5. Værtscomputeren skal nu “unmute” Lærer A, sådan at han kan tale til alle deltagerne som er med inde i zoom-mødet.
  6. Værtscomputeren vælger nu også en elev fra mødet, og “unmuter” vedkommende. Denne person er nu den eneste som kan tale sammen med Lærer A, og han/hun skal nu guide Lærer A rundt på skolen for at finde sedlerne. Lærer A har ingen fri vilje.
  7. Lærer B. sniger sig nu rundt (og her skal man være opmærksom på at det hele går meget langsomt). Lærer B. skal dukke op for enden af gangene, sådan at der er god tid til at reagere på at der er en morder der står for enden af gangen.
  8. Når moderen (Lærer B.) er i kontakt med Lærer A, laver Lærer A en “dødslyd” fx AAAAARRRRHHHHG, og tager samtidig hånden op foran kameraet. Han/hun går tilbage til en startposition, hvorpå en ny elev får lov at styre. Lærer B. skal hurtigt løbe op til værtscomputeren, og “mute” den døde elev, og “unmute” en ny elev, som så må prøve lykken.
  9. Beregn ca 60 minutter til et spil. Og lad Lærer B. dræbe en elev ca hvert 8-10 minut.

Sikkerhed under Covid-19

  1. Hold afstand til hinanden under opsætningen af spillet
  2. Sprit hænder eller gå med gummihandsker
  3. Brug eventuelt mundbind under hele seancen
  4. Når Lærer B. “fanger” Lærer A, så ræk en arm ud mod kameraet, og “dø” ved en afstand på 2 meter. Det ser faktisk fint nok ud igennem kameraet.

Layout er udviklet i samarbejde med Aske